Vi udvekslede nu de ord
Som vi begge havde ventet på
De ord som alle kender
Som er indøvet per automatik
Men som har sarte toner
Når de deles for første gang
Og vores blev under en stille morgen
Et farvel
Og så de tre ord
Jeg tog dig med da jeg tog væk
Vi ankom begge på samme tid
Selvom jeg ikke ventede på dig
Jeg legede egentlig bare i den tid
Som jeg havde tilsidesat til mig selv
Og forsøgte kun at suge lidt frisk luft ind
Da jeg havde fået klaustrofobi forinden
Af den samme dag hver dag
Og af den pige jeg ikke kendte længere
Pludselig var hun blevet grå
Og da jeg så sagde stop til stilheden og til det blå
Fik jeg plads
Til alt indeni og til alt omkring
Til lange fredage, til langsomme søndage
Og til at sige ja til at tage med dig
Fordi du står fast
Frit og tilfredst, modsat mig
Med dig er jeg i stand
Med dig ønsketænker jeg
Fortæl mig alt du vil
Om tegningerne på kroppen
Om den verden hjemme
Som jeg ved du holder af
Om hvorfor jeg aldrig hører andet end grin
Om de mørkere måneder
Som du holder tæt
Når jeg deler vores kapitel
Over maden, stammer jeg
Fordi din hånd på min ryg
Driver mine tanker et andet sted
Andre fornemmelser, jeg ikke kan kopiere
Alt det stille er uforklarligt
Og skal måske kun være ved, hvad det er
Det nok det smukke ved dig
