Du er en meter og halvfems, og jeg er kun én niogtres, og det betyder ingenting, når vi ligger her. Det hele passer lige akkurat, selvom vi er væsensforskellige. Fordi det føles rigtigt, og du dufter så dejligt, at det stikker i mine næsebor.
Vores rytmer er intakt, og jeg forstår nu, at alt det du sagde til mig før var rigtigt. Jeg er smuk, og det er du også. Selvom jeg ikke kan se dig. Kun skæret fra nattesolen lister frem mellem rødmønstrede gardiners revne og fanger et nænsomt glimt af din hals.
Du har været det halve af mine nætter i et stykke tid nu.
Famler mig frem i mørket. Glider hånden hen over dit bryst, hvor du med krøllede hår er både rug og blød. Din hals og hage er sandpapir, der kilder på min kind. Jeg ved ikke hvad klokken er længere. Et lille analogt vækkeur står på vores højre side, men du skærmer mit udsyn. Vi kravler rundt i teenagerod og bliver beskidte.
Jeg husker nu, hvordan udvekslede ord i mørket fæstner sig. Og at de små øjeblikke, der kan føles trivielle og måske endda forsømmelige er netop det modsatte. Vi bygger bro til noget større.
Da sommeren nærmede sig, søgte vi hinanden.
Det rev i mig, som håb nu gør. Før dig levede jeg hverken besværget eller ekstatisk, men fulgte en jævn vej, uden slingren eller skrænter. Pludselig har jeg meget at miste. En hel Himalaya-skrænt.
Verden er en anden nu. Jeg plejer at have tendens til at prøve på at forudse, tarotkorte mit liv, når det kommer til kærlighed og alt imellem. Men vi to har aldrig været en forudsigelighed. Alligevel giver det mening, når du betragter mig med grønne øjne og den mildhed, du bærer på, som jeg ikke før har været vant til.
Spørger mig selv; hvor lang tid har vi igen?
Fordi selvom vi vælger at kigge den anden vej, er vi i et spil mod tiden og har ikke langt igen. Fjorten dage. Dage, der gør mig bange. Fordi det, vi bærer på, er en sjældenhed og vores ’vi’ kan fortone sig. Tænk hvis utilstrækkeligheden gør sin entré og forvandler os til fra helte til fjolser.
Afmagten sniger sig på. Alligevel kigger du på mig håbefuldt, som hvis jeg havde fortjent din umage tillid.
Jeg er fascineret af både dig og din naivitet.
